En helt vild aften på paula
20. November, 2025
Kære gæst,
Normalt er det grønt og fisk, der har en særlig plads på Paulas menu.
Men lørdag den 13. december fra kl. 18.00 kan du komme med til en helt særlig aften på Paula, når vi sætter friskskudt dansk vildt i centrum.
For vi er også en vildtrestaurant, og vi mener, at vildtkød er en undervurderet spise, som fortjener en plads i det moderne køkken.
“Da vi åbnede Paula, lod vi os inspirere af de klassiske fiskehandlere af den gamle skole – dem, hvor man også kunne købe friskskudt vildt i sæsonen. Den tanke kan vi godt lide. Vildt er kød fra dyr, der har levet frit under åben himmel, så det er både sundt, bæredygtigt og har en helt fantastisk smag. De her dyr har kun haft én dårlig dag i deres liv," siger køkkenchef Stefan Hansen.
Vildt er stadig en sjælden gæst på de danske middagsborde, og med Jægeraftenen vil han og Paula slå et slag for at udbrede kendskabet.
"Mit indtryk er, at mange ikke kender så meget til vildt. Eller også har de haft en dårlig oplevelse med noget dårligt tilberedt kød, som har smagt for meget af “dyr”. Det syn vil vi gerne være med til at ændre, og vi håber at kunne inspirere folk til at genopdage, hvor god en spise, vi har lige uden for døren.”
Derfor håber vi, at du vil være med, når vi den 13. december hylder vildtet gennem en 5-rettersmenu med snacks, ost og petits fours. Her kan du smage blandt andet krikand, dansk vildsvin og kronhjort af højeste kvalitet, i selskab med sæsonens svampe, urterne og bærrene, som vildtet omgiver sig med ude i skoven.
Vi slutter selvfølgelig med lidt ost, sæsonens Mont D’Or, serveret med trøfler og briochebrød.
Sommelier Nils går i kælderen efter en udvalgt vinmenu på fem glas sjældne og karakterfulde vine, der matcher menuens dybde og karakter.
Glæd dig for eksempel til at smage den sjældne bourgogne fra Domaine Cassiopée, som på kort tid er blevet ét af de mest eftertragtede nye domæner i Bourgogne.
Prisen for 5 retter inkl. snacks, petits fours og 5 glas vinmenu er kun 2.000,- per person. Se hele menuen herunder - Vi glæder os til en vild aften.
MENUEN TIL JÆGERAFTEN
Snacks
Champagne Robert Barbichon, Blanc de Blancs NV
Råvildt
Tatar af råvildt med caviar, olivenolie, creme fraiche og vaffel bagt i andefedt
2024 Domaine Joseph Burrier, Morgon Grand Cras- Beaujolais
Krikand
Stegt bryst og confiteret lår med rødbede, vilde blåbær og sauce på krikand, krydderier og solbærblade
2019 La Closerie de Camensac- Bordeaux
Vildsvin
Vildsvin med soufflefars og vildsvin coppa i butterdej med fermenteret sennep og ristet vildsvine sauce
2022 Chateau Carbonneau, Verrière Blanc- Bordeaux
Kronvildt
Kronvildt med confiteret selleri, friske efterårs trøfler og sauce på cognac vildt fond og trøfler
2021 Clau de Nell, Violette Rouge- Loire
Ost
Bagt Mont d'Or med trøfler, sylt og brioche brød
2023 Domaine Cassiopée Bourgogne Rouge “En Gerlieus”
Petits fours
2.000,- pr. person