VORES RESTAURANTER
Alle vores restauranter ligger i Københavnsområdet, og selvom koncepterne er forskellige, deler de vores værdier og Manifesto for bæredygtig gastronomi. Vi har altid fokus på sæsonens råvarer og det gode måltid som samlingspunkt – for mennesker, smag og fællesskab.
Vi mødes over måltidet: det storslåede og intime, det nærende og rørende. Vi skaber rammerne for både fest og hverdagsmåltider, for venner, familier og kolleger – og glæder os til at forkæle dig med årstidens bedste råvarer og største smagsoplevelser.
Vi tør godt sige, at gode måltider er kunst. Hos os stræber vi dagligt efter at skabe måltider, der er etiske, klimabevidste og skabt i LOCA-ånden – altid med lokale råvarer som udgangspunkt. For os er måltidet mere end mad. Det er samtale, samvær og samhørighed. Kunst og nærvær i samme bid.
Sammen er vi LOCA.
AMÉLIE
er et moderne dansk brasserie i hjertet af Operaen.
Vi er restauranten, der binder scenekunst, arkitektur og gastronomi sammen til én samlet oplevelse – før, efter og uafhængigt af forestillingen.
Hos os er dørene åbne for alle. Til operagæster og forbipasserende, til hverdagsbesøg og livets store markeringer. Vi serverer mad, vin og øjeblikke, der føles lige så storslåede som huset, vi er en del af. Hos os er du altid velkommen til at spise med.
KILDEN I HAVEN
fanger essensen af de danske sæsoner og fejrer det bedste fra vores jord og vand.Som Københavns moderne bykro arbejder vi med danske grøntsager, fisk og skaldyr i sæson – altid med omtanke for dyrevelfærd og råvarernes kvalitet.
Vi tager smagen alvorligt, men aldrig os selv højtideligt. Vi elsker det danske køkken, men vi er ikke bange for at lege med det.
Og vi ligger midt i Tivolis grønne og eventyrlige have – et sted, hvor gode smagsoplevelser møder smukke omgivelser.
PAULA
er Carlsberg Byens luksus-bistro, hvor klassisk fransk håndværk møder nordisk renhed og japansk præcision. Her handler det om smag i fuldt flor: østers, kaviar, trøfler, hummer, champagne og Bourgogne – altid tilsat smør, fløde og lysten til at nyde.
Vi kalder det grøn hedonisme: et køkken, hvor sæsonens bedste råvarer og dyb respekt for naturen går hånd i hånd med alt det, man drømmer om at forkæle sig selv med. Paula er stedet, hvor man kan nyde et glas og en enkelt ret eller fordybe sig i en hel aften, der føles som ren overflod.
DOLORES
Dolores er Carlsberg Byens verdensborger – en mad- og vinbar, hvor hele verden er vores gastronomiske legeplads. Vi arbejder ud fra ét dogme: råvarerne skal være fantastiske.
På menuen finder du delevenlige retter med inspiration fra San Franciscos farverige Mission District – fra sprøde Korean Fried svampe og Buffalo blomkål til dansk fisk fra grillen og grønne retter fulde af smag og personlighed. Oplev en uformel mad- og vinoplevelse i hjertet af Carlsberg Byen, hvor ild, energi og nysgerrighed mødes.
RADIO
er en moderne, uformel restaurant med dyb jordforbindelse og nysgerrig ånd. Vi serverer mad, der smager af de danske sæsoner – med inspiration fra Asien og resten af verden. Vores menu skifter hver måned for at følge naturen og holde både kokke og gæster på tæerne.
Vi tror på, at stor smag kommer af gode råvarer, solidt håndværk og en oprigtig lyst til at glæde vores gæster. I 2025 blev vi tildelt en Bib Gourmand, og værdien for pengene er en vigtig del af vores kernefortælling.
Fra særlige middage til unikke samarbejder – vores restauranter byder løbende på oplevelser ud over det sædvanlige.
Oplev, hvordan vores restauranter skaber madglæde gennem ærlig gastronomi, lokale råvarer og passion i køkkenet
Planlægger I en fejring, et firmaarrangement eller et privat selskab? Vi tilbyder skræddersyede rammer til enhver anledning.
Et LOCA-gavekort er mere end et restaurantbesøg – det er en oplevelse, man kan dele med sine nærmeste.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev