Madanmeldte Restaurant Paula

Anmelderne har fået øje på paula

18. September, 2025

Findes der noget bedre end at mærke, når hårdt arbejde bliver værdsat og anerkendt?

Siden vi åbnede Paula i Carlsberg Byen i forsommeren, har vi haft besøg af en masse glade gæster, nysgerrige naboer og nu også samtlige af landets madanmeldere. Den opmærksomhed skylder vi en tak for, og samtidig vil vi tillade os at ‘prale’ lidt med de fine ord, der på det seneste er blevet sendt i Paulas retning.

BØRSEN

Børsens Ole Troelsø fremhævede hurtigt det, der er blevet en af vores signaturretter – den brødstegte pighvar:

“Alt får lige, hvad det skal have: Brødet er gyldent sprødt, fileten fast og saftig, farsen luftig, og en livlig sauce på fiskens ben, kefir og syltet dild afrunder smagen fuldstændig.”

Krondyr tatar hos Paula
Tastingmenu hos Paula

WEEKENDAVISEN

Weekendavisens Martin Kongstad var lige så begejstret – for vores knoldselleri:

“Jeg har fået et væld af retter med knoldselleri, på Arpége i Paris fik jeg engang seks retter med knoldselleri, og Paulas var bedre end dem alle.”

à la carte hos Paula

JYLLANDSPOSTEN

Det fangede Niels Lillelund præcist i sin anmeldelse i Jyllands-Posten:

“Paula er en sensation i en narcissistisk tid,” skriver Lillelund og konkluderer: “Det er skarp gastronomi med fokus på gæsten.”

Køkkenchef Stefan hos Paula

POLITIKKEN

Joakim Grundahl fra Politiken bemærkede også, hvor rart det er at være på Paula:

“De havde ikke haft åbent i mange dage, men tjenere og køkkenchef og vært Stefan Hansen virkede som nogen, der følte sig hjemme med afslappet godt humør.”

Vi elsker, når der bliver talt om maden – men også, når stemningen, servicen og vinen fremhæves. Martin Kongstad var skeptisk, men endte med et decideret “bourgognesus” fra vinmenuens røde bourgogne:

“Jeg drak den til en usandsynligt god tatar af sommerbuk, hvis bløde kød var rørt med olivenolie, og så megen kaviar, at de ikke behøvede at salte. En imponerende luksuriøs mad- og vinoplevelse”

Alle de ord betyder meget for os. Ikke fordi, vi måler os på stjerner alene – men fordi vi brænder for at levere fantastisk mad og service. Der findes derfor heller ikke noget bedre, end når indsatsen bliver værdsat.

Så hermed tusind tak til alle jer, der allerede har besøgt os – og jer, der har skrevet, delt og anbefalet os til andre.

Paulas rejse er kun lige begyndt, og vi glæder os til at se, hvor den fører hen.

Team Paula i Carlsberg Byen