EVERY MEAL MATTERS
VORES RESTAURANTER
Alle vores restauranter ligger i Københavnsområdet, og har det til fælles, at de på trods af meget forskellige koncepter og prisniveauer alle efterlever vores Manifesto for bæredygtig gastronomi og de værdier, vi har sat op for LOCA Gruppen. Derfor vil du fx også finde et stærkt sæson- og råvarefokus på de ellers meget forskellige spisesteder.
På KILDEN i Haven kan du nyde et måltid på én af de smukkeste placeringer i Tivoli. En restaurant, som hylder de danske smage, råvarer, og producenter fra nord til syd.
Her kan du, omgivet af grønne vækster, nyde en frokost med smørrebrød i både klassiske og moderne klæder og med udsigt til vores urtehave. Eller kom forbi til aften, når lysene tændes, og vi serverer elegant dansk sæsongastronomi med et udtalt fokus på råvarer og stor velsmag.
Ud til vandet på Holmen ligger Operaen, der med sin storslåede arkitektur er et besøg værd i sig selv, og det er dermed også et helt unikt venue til afholdelse af arrangementer. Det er her Almanak restaurant har til huse og det er denne, som står for afholdelse af arrangementer i Operaen.
STUDIO er legesyg velsmag i international klasse med en tilbagelænet stemning.
Køkkenet forener det moderne, nordiske køkkens filosofi om det nære og det vilde med det franske køkkens fundament og henter gerne inspiration fra andre kulturer og køkkenteknikker. Udtrykket er rent og friskt og serveres i en uformel stemning, hvor de æstetiske retter og luksuriøse vine møder gæsten i øjenhøjde.
DOLORES er Carlsberg Byens nye verdensborger, som bruger hele verden som gastronomisk legeplads. I køkkenet arbejder vi efter ét dogme – råvarerne skal være fantastiske!
Vi har fundet inspiration i flere afkroge af verden, men måske mest af alt i San Franciscos farverige Mission District, hvis ældste kvarter vi har opkaldt vores restaurant efter. Dolores i San Francisco er en sand smeltedigel af madkulturer, og nu kan du også møde dem i Carlsberg Byen.
På Radio på Frederiksberg er særligt råvarerne fra planteriget pejlemærket. Sæsonens fisk er også ofte på menuen, der skifter hver måned, så den altid præsenterer det bedste fra årstiden. På Radio arbejder køkkenet hårdt for at præsentere fx en velsmagende gulerod eller kartoffel til gæsten på en ny og overraskende måde, ligesom alle råvarer bruges ned til sidste porretop, der fx kan ende som smagsgiver i olie, eller grønrester og urter, der bruges til juice, tørret eller fermenteret.
Med GAARDEN vil vi skabe et samlingspunkt for alle livets begivenheder i stort og småt. Et moderne forsamlingshus, hvor lokale fællesskaber kan plejes og hvor nye kan opstå. Livets store fejringer, langbordsmiddage, høstfester eller kulinariske feriedage for børn – GAARDEN er sat i verden for at kunne rumme det hele. Vi vil være stedet for Hvidovres erhvervsdrivende, foreningslivet og alle byens madglade borgere – et sted, de kan være stolte af.