BÆREDYGTIG GASTRONOMI


EVERY MEAL MATTERS

BÆREDYGTIG GASTRONOMI

Grundstenen i LOCA Gruppen er, at vi vil skabe bæredygtige forretninger, og i vores verden vil det sige forretninger, som er både økonomisk bæredygtige og gastronomisk bæredygtige.

 

LOCA Gruppens mission er at skabe forretninger, hvor store oplevelser på tallerkenen går hånd i hånd med en bæredygtig tilgang til både mad, mennesker og miljø.

 

For os handler bæredygtighed ikke kun om, hvor gulerødderne er dyrket – den handler også om, at vores kokke og tjenere arbejder under forhold, som vi kan være bekendt. Vi ønsker, at kantine- og restaurationsbranchen skal være et sted, hvor man har lyst til at være – også når man har passeret 30 år og har fået børn.

 

Vi sætter handling bag ordene

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Derfor har vi i 2021 – med udgangspunkt i en række af FN’s Verdensmål – udarbejdet et ’Manifesto’, som udstikker kursen for vores bæredygtighedstilgang og vores forretning. 


Det estimeres, at fødevarebranchen samlet står for cirka en fjerdedel af verdens CO2-udledninger, og vi mener derfor, at alle, der arbejder med fødevarer, har et ansvar for at se på, hvor de kan gøre en forskel.


Men det er ikke nok bare at sige det. Vi har længe ønsket at få klarhed over, hvor bæredygtig vores forretning egentlig er, når det kommer til mennesker og miljø. Derfor har vi i marts 2022 udarbejdet vores første ’Bæredygtighedsrapport’, som sætter håndgribelige tal, fakta og målsætninger bag de ting, vi siger. 



Vi tror på de positive forandringer

Vi ved, at vejen mod mere bæredygtighed i gastronomien er brolagt med konstante dilemmaer og kompromiser. Og vi ved derfor også, at vores rejse og vores tilgang aldrig bliver perfekt.

 

 

Men det er immervæk vores overbevisning, at vi med ordentlighed, velsmag og madglæde kan være med til at skabe nogle af de positive forandringer, som både branchen og verden har brug for. 

 

 

På siderne herunder kan du læse vores Manifesto og vores Bæredygtighedsrapport og blive klogere på, hvordan vi systematisk arbejder 

med bæredygtighed i gastronomien. 

 

 

 

VÆRDIBASEREDE FÆLLESSKABER OG PARTNERSKABER

Vores Manifesto er ikke blot værdier, som vi selv efterlever. Det er også et udtryk for, hvilke overvejelser, vi har, når vi indgår i relationer med samarbejdspartnere, partnerskaber, kunder, medarbejdere og leverandører.

Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. Og sammen kan vi gøre meget mere.